RMPFHD3N–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 38. Abb. 34. Sericus brunneus $. x 6. 7. Séricus Esch. (Sericosomus Serv.) Epistoma overlaebe bøjet og noget om på hovedets nedadvendte Seite. Følehornene savtakkede Fra 4. geführt. Pronotums siderandkanter skarpe, naeppe nedad - bøjede synlige fremefter, fra Backofen. Dobbelte Prosternalsommene, fortil Med en Kort, Meget svag følehornsfure. Baghofternes lårdaekker omtrent parallelsidede (Abb. 23, S. 19). 1. bagfodsled naeppe laengere Ende 2. 1. S. L. brunneus (Abb. 34). Varierende Noget ich farve. Sortieren, undersiden ofte Delvis lysere, vinge
RMRD43FG–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 91 Forskinnebeiienes yderside ikke kraftigt tandet, die ich über den halbieren laengde eller Med 2 eller 3 af mindre taender adskilte taender laengere (Abb. 38, b-d. f og g) 7. YtrisNs en^ fhrapas JeMlis Abb. 38. Højre forskinneben hos forskellige Meligethes - Arter, Forskinnebenenes yderside Med 2 eller 3 af mindre taender adskilte, laengere og kraftigere taender (Abb. 38, f og g). Pronotum ikke bredest ved roden, siderne rundede bagtil Også, omend meget svagt. Vingedaekkerne fint chagrinerede Eller tvaerrid - Sede. Laengde 1,4 - 2,4 mm 9. Gruppe
RMPFHRNX–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Schwein. 1. Til venstre Dove af en Cygnus olor, fra Siden. Til højre Hoved af samme, ovenfra. (Efter Bøving). maerkes en Raekke paa 6 paa Forfandens Midte og1 i hvert Forhjørne. Af Øjne findes 5 Oceller paa hver Seite, der Hund kun kan skelnes ved Pigmentet, der Skinner gennem Huden. Viser ingen Linsefortykkelse derover Kitinen. Er følehornene Korte og beskrives Som 4-leddede, hvoraf dog Kun de 2 Led (2. OG 3.) Äh nogenlunde Vel kitiniserede. Paa Spidsen af Led naestøverste faester Sig 4 Sansetappe, hvoraf de 3er meget smaa
RMRD1XGT–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 65 Maade, da er Hjertet yderst simpelt, og Blodvaesken vae-sentlig passerer Vaevet Hulrum gennem ich. Er staerkt Nervesystemet koncenterret som Følge af Legemets sammen - trykte Form; Männer Det som ligger paa Bugsiden saedvan - ligt hos Leddyrene og bestaar af2 Raekker Ganglier, für - s... A-OV 4-ch'a-CC. Schwein. 19. 1: Lepas anatifera ich Gennemsnit. 2: Lepas fascicularis Set fra højre Side, idet den Højre Seiten Skaller äh fjernet, (a: Hefteantenne, antennula; c: Carina; ck: Cementkirtel; e: Ende-Tarm; f: Kroppens Sidefilamenter; fk
RMPFHFC0–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 178 fødder Mangler undertiden; 6. Gleichheit har begge Grene toleddede. Hannen ikke meget forskellig fra Hunnen. Ich Farvandene ved Danmark er fundet zu Arter.. Abb. 56. 1-10: Pseudotanais forcipatus (1:?; 2: 1.-2. Følehorn; 3: Kindbakkfer; 4-6: 1-3. Kropben; 7: Sidste Halefod; 8-9: ≪?; 10: Haleende af<?). - 11-15: S. macrocheles (11:?; 12-14: 1., 3. OG 7. Kropben; 15:Sidste Halefod). - 16-20: Anarthrura simplex (16:?; 17:1. Følehorn; 18:1. Kropben; 19:Sidste Halefod; 20: ≪?). (8-10 efter H. J. Hansen, Resten efter
RMRD3MRY–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 191 kun lidet hvaelvede Form og de bagtil tilspidsede staerkt vinge - striber daekker, hvis ikke er dybere ved spidsen. Oversiden metalfarvet, følehorn og ben Sorte, 1.-3.og roden af4. Føle - hornsled rødgule. Pronotum meget bredere Ende langt, roden. Abb. 73. Amara eurynota cJ. x 5. på hver Seite med en dyb Indre og en udvisket ydre Grube, ich upunkteret reglen. Yingedaekkernes striber Kun yderst Fint og utydeligt punkterede, mellemrummene svagt hvaelvede, 3., 5. OG 7. Lidt staerkere. Laengde 9,5-11,5 mm. Almindelig (J, 0). På forsk
RMPFH066–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 352. Abb. 316. Atemeles emarginatus. x 12. halsschild fremefter naeppe tilsmalnet, Med, kortere udadtrukne baghjørner staerkt mindre og svagere Punktur og på hver Seite ich laengdeindtrykket Med en rund Grube, der Kun sjaeldnere findes hos den foregående; forøvrigt varierer pronotums Form og Skulptur noget hos begge Arter. Mellem- og bagskinne -. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder aus gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht Perfekt extrahiert werden
RMRD44FB–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 22 og Med en gezüchtet, mørk Laengdestribe og zu Korte, Unter - tiden utydelige Sidestriber. Brystets Sider mørkebrune, graaduggede. Bagkroppen mørkebrun, Hypopygiet lyse-hauptlast. Benene lange og tynde, lysebrune; Laarene med mørk Ring om Spidsen, Skinneben med mørk Ring Baade om Basis og om Spidsen. Vingerne (Abb. 19) graabrunlige, Tvaerribberne skyggede og Med en Maengde Smaapletter spredt über hele Vingefladen. Vingelaengde 8 - 9 mm.. Abb. 19. Vinge af Rhipidia maculata. Fra Jylland kendes Arten fra en Del Lokaliteter: Silkeborg, Fu
RMPFHCFG–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 198 siden er de trekantede. Et, eller Tre par oceller, der Ofte äh utydelige. Følehornene er meget tydelig treleddede små, Männer. Højst Hypostomet er Feuer gange Bredt som så langt i midten, oftest sømmene smallere; er jaevnt buede. Er Strubepladen utydelig. Klatrevorterne har tydelige tuberkler, der er ord-. Abb. 22. Leptura riibra. Hoved set Fra oversiden, (Van Emden). nede i tvaerraekker. Er ret veludviklede Benene og temmelig Slanke; skinnebenet højst langt er så som låret; fodleddet äh slankt, undersiden højst svagt konk
RMRD4345–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 56 Estrup Skov (i svamp på egestub), Horsens (ich Kompost og Ich udskrab Fra et dueslag), Dyrehaven (i savsmuld) og Geboren - holm (ich hestestald ved Rahbaekkevaerket). Arten vistnok forekommer hønsehuse dueslag isaer ich og og søger undertiden også til Blomster. Maj, Aug.-Sept... Melis floralis puberula Abb. 39. Hannens parringsorgan hos Phyllodrepa Melis (a), floralis (b) og puberula (c). 3. Ph. melis Victor Hansen. Naerstående Meget til de foregående, Männer adskilt fra Dm ved de Ich oversigten naevnte kendemaerker samt Ved, an bagkroppen
RMPFH1MH–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 108 blaat, Violett eller-eller grønt til kobber Følehornene messingfarvet, Sorte, med metallisk Rodled. Pronotum über dobbelt saa Bredt som langt, bredest ved Eller lidt foran Roden, fremefter tydeligt tilsmalnet. Siderne temmelig svagt rundede, Punkturen ret tät og fin. Sidepartiet svagt afsat ved grovere Punkter, der Kun bagtil staar ich et gan-ske svagt fordybet Indtryk. Vingedaek-Kerne tät og ret kraftigt, uregelmaes-Sigt punkterede, med enkelte iblan - dede meget fine Punkter. Laengde 4,5 - 6 mm. Almindelig paa Perikon (Hy
RMRD3N1R–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 114 Oversigt über arterne. 1. Vingedaekkerne behårede. Pronotums baghjørner skarpt retvinklede (Abb. 38, c) 2. Vingedaekkerne nøgne 3. 2. Hele oversiden behåret. Vingedaekkernes striber Kun og meget svagt utydeligt punkterede 1. micro s. Kun vingedaekkerne behårede, deres striber Tyde - ligt punkterede 2. discus.. a. Secalis h. Quadristriatus C. Jiscus. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder aus gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen extrahiert werden kann
RMPFHP8W–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 105 laengere, det har rundede Sider og naesten retliniet Dagrand. Er pandelisterne Korte, Flade, Noget divergerende Bagud; Pande - furen äh en ganske svag Ridse, der IKKE naar Hovedets Pandefeltet Dagrand; er grubeformet og uskarpt begraenset. Mundskjoldet har lige afskaaret Forrand og er noget indtrykt foran Midten. De ret store Øjne sidder omtrent lige midt paa Hovedets Sider; Ar-bejderen mangler Oceller. Er kindbakkerne Brede med mange. Abb. 66. Abb. 65. Dolichoderus quadripunctatus. Abb. 64. Hoved af og Arbejder (A) Han (
RMRD427M–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Adr mn. rhb Abb. 34. Snit gennem zu typer af stemmata, eine Fra sommerfuglelarve, B fra vandkalvelarve. Adr Linse; cgl epidermcelle; eb krystallegeme; icls irisceller; rhb rhabdomen; pscl, cscl og dscl retinulaceller; nv nervetråd. (Ihr fra Imms). (Der Ihr oftest kaldes stemmata og Ich populaer betyd-ning: Punktøjne) formindsket, men det enkelte om-matidium äh forholdsvis normalt Med bevaret Krystal - Kegle. Hos andre sker der en Reduktion af ommatidier-nes individuelle udviklingsgrad, blandt Siehe ved bortfald af krystalkegl
RMPFHEW8–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden ... ikke Eller ikke fuldstaendigt daekkede af epi-mererne, synlige når forhofterne løftes (Abb. 1). Langt, staerkt Forhofterne tapformede fremstå - Ende, så lange som forlårene (Abb. 1). Baghofterne. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMPFHR02–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... Abb. 30. Højre Baglaar, fra neden, af Agabus chalconotus. laarenes Unterseite indenfor Inderspidsen med en Gruppe Haar (som Abb. 30).. 4. Uybius. Pronotums Bagrand indenfor Baghjørnerne indbugtet Tyde - ligt. Nur Baghjørnerne spidse. Baglaarenes Unterseite indenfor Inderspidsen uden 5,2Km6.. Abb. 31. Venstre Vingedaekkes Sidedaekke af Agabus chalconotus (1) og Platambus maculatus (2). X: 2. Bugled. 6. Vingedaekkernes Grundfarve sortieren. Pronotums Bagrand paa hver Seite indbugtet staerkt. 5. N å r t u s . Hvert Vingedaekkerne ich Fa
RMRD43K1–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 168 Oversigt über Arterne (hunner). 1. Stammen i6. Gleichheit Halefødder ender paa den mediane Seite med en Tand, Som staar vinkelret paa Stam - mens Laengderetning. 3. L. dentifera. En saadan Tand findes Ikke 2. 2. 6. Gleichheit tilsyneladende Halefødder har ingen Yder - Grün, idet denne er sammensmelledet med Stam-men og rager ud som et tydeligt, laengere Eller kortere Fremspring 3. 6. Gleichheit Halefødder har normale Ydergren 4. 3. Det omtalte Fremspring ganske Kort. ... 2. L. Filiformis. Det omtalte Fremspring naar til midt Paa-Inder-Grenen 1.
RMPFHPRW–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 206 hvert Angebot der indpodes Kindbakkekanalerne gennem en Vaedske, der paa een Schleifring äh en lammende og draebende Geschenk og en Fordøjelsesvaedske, Som ved den stadige Biden aeltes Godt ind ich Sneglelegemet, der efterhaanden om-dannes til en brunlig Suppe, som Larven dernaest labber ich sig gennem Mundspalten (og ikke - eller i hvert Fald kun underordnet - igennem Kindbakkekanalerne). Unter Fraadseriet stikker Larven Hovedet helt Ned ich Naerings- vaedsken, Männer Mann vil alligevel kunne se, hvorledes Munddelene stadigt arbejder. Da Sneglen -
RMRD3PDG–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . 1. Fam. Scolopendrellidae Bagnall. Er Hovedet bagtil i Midten kun daarligt afsat fra Kroppen. 15 Rygskjolde; mellem hver af Disse en tynd Intersegmentalhud. Efter Det 4., 6., 8., 10. og 12. Led findes et benløst Mellemled. 1. Benpar kun meget sjaeldent bloße Ende halvt saa langt Som 2. Gleichheit, kortere saedvanligt langt. Styli svage Eller utydelige. Ryg-Abb. 3. Symphy-,. ,, T-. ,, T tt t leiia vuigaris skjoldenes Bagrand, Hund med-und-Hansen. tagelse af det bageste, trukket ud Ich ^-^"".^^ • o^^'^^'^' l'*-et Par tr
RMPFHFT1–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 115 saetning til alle de andre Slaegter, Kun yderst svagt indbuet. Følehornene Slanke. Pronotum ikke som Hovedet dobbelt saa Bredt, Bagud lidt tilsmalnet. Siderne fuldstaendigt randede. Vinge - daekkerne Med meget tydelige Fein, Männer Punkt - striber. Naestsidste Fodled simpelt. 1.Et. flåvus Scop. (Sulphiireus L.). (Abb. 57). Meget aflang, Noget hvaelvet. Svovlgul, Følehorn Fødder mørke og ofte, ogsaa undertiden Hoved og Halsschild eller endog Vingedaekkerne helt Eller del gegenüber mørke. Pronotum fint og meget tät punkteret. Vinge - daekke
RMRD4T6A–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Lem Abb. 40. Abb. 41. Abb. 40. Dentalium occidentale. Orig. Abb. 41. Dentalium vulgare. Orig. 5*. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMPFHJMX–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 206 saa langt Som 7., Smalte, Kort tilspidset. Cerci omtrent dobbelt saa lange Som 8. Led, med Sekundaerbørster. Laengde 20 mm. Ich traeffes Vinterhalvaaret ich Damme med større klart Vand, hvor den Hebel helt ude i den yderste Del af Pota - mogeton (Ill. 5. L fuliginosus Fabrikationsnr. (Abb. 48). Hovedet lyst Hauptlast med en uparret, spadeformet, mørk Tegning midt paa og en mørk Skraastribe paa hver Seite af Epicraniet. Krop-pen Brun med utydelige, lyse Smaapletter Rygskjol paa-dene og sortebrun Bagkropsleddene Forrand paa. -Ho-vedets
RMRD4RMD–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Abb. 58. Chelifer cancroides (L.). A: ≪?. B: Chelicerens frie Finger hos?. Grundlage af den Frie Finger; desuden findes der midt på Hånden 1 kølleformet, ich spidsen tandet, Kort børste (Abb. 54 B). Galea hos (5 Med 3 flige og hos $ Med 5 flige ich spidsen (Abb. 54 B og 58B). Pedipalperne (Abb. 57A og 58A). Og Hånd fingre slanke og lige lange, småknudret skaelstruktur isaer Med på stilken. Skaereranden på fingrene Med små skråt taender med. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder aus gescannten Seite Bilder, Biene haben können extrahiert werden
RMPFHRJ8–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 131 2. Bathyporeia pelågica (Sp. Bate) (B. tenuipes Mei-Nert) (Abb. 25,8). Kendes lassen Sie fra de Andre nordiske Arter ved at-og Tornebesaetning Børste samme Paa 1. Haleled som. Abb. 25. Bathyporeia. 1 - 7: B. guilliamsoniana (Hoved af o auf første Par Ben, 5. Gleichheit Ben, 7. Gleichheit Ben, auf Sidste Bagkropsled, 3. Og halefod Haleplade). - 8: B. pelågica (3. Bagkropsled og 1. Haleled). - 9 - 10: B. Robertsoni (3. Bagkropsled og 1. Hale-LED, 5. Gleichheit Ben). - 11 - 12: B. pilosa (7-og 5. Gleichheit Ben). foreg. Kunst, Männer Baghjørnet af3. Bagkrops
RMRD3P2P–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 129 et Punkt eller paa en større Straekning; Frontalsømmen derfor Enten V-formet eller 2 adskilte Sømme. Paa hver Seite af Hovedet 6 Oceller. Følehornene med Eller uden Vedhaengsled paa 2. Led. Og Knusetand Prostheca Kindbakken uden, Männer paa den sidstes Plads kan vaere noget Kindbakkens Inderrand trukket frem Ich en sammentrykt Lobe; Distaldelen ender Med en enkelt haard Spids og paa Inderranden findes 1 - 3 Sidetaender; ofte er de Kindbakker usymmetriske. Kaeber og Underlaebe faestet fortil paa Kraniets Unterseite langt. Er Kaeberne
RMPFHFN8–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 150. 1. T. molitor L. (Alm. Melskrubbe). (Abb. 79). Sortieren eller Uden sortbrun, Oversiden tydelig Mikrochagrinering, Føle - Horn og Ben ofte noget lysere. Pro-notum meget bredere Ende langt, Bagud tydeligt tilsmalnet, Siderne bagtil ikke Eller ganske lidt ind-buede. Siderandene Smalte afsatte. Baghjørnerne lidt stumpvinklede Eller omtrent retvinklede. Punk-turen Tät. Vingedaekkernes mellemrum Stribe-med simpel, ikke kor-net, Fin og tät Punktur, Ofte noget rynkede. Strubens Forrand uden tandformede Fremspring. Laengde 14 - 16 m
RMRD1XF8–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . 8 de Orden. (Maagefugle Lariformes). Denne store Orden Fugle tilpassede omfatter udelukkende til Liv paa Havet eller Store og Søer Danner en velafgraenset Gruppe, der ich Ydre er tydelig karakteriseret. Er meget Vingerne lange og spidse, Med 11 Haandsvingfjer, hvoraf den første er ganske Kort, stiv og spids, skjult ich Daek-fjerene, de øvrige meget lange, 2 den Stadig laengst, de øvrige jaevnt aftagende ich Laengde indefter. Af de meget kortere Armsvingfjer mangler 5 te (aquinto - Cubital). Halen af meget vekslende Form, für - laengede
RMPFHD0F–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . S 2. cctrc^ ina/ist Abb. 52 og 53. Elater. Hannens parringsorgan. siderne Kun noget kraftigere og dets hvaelving taettere, für - holdsvis svag. Ich Yingedaekkerne forreste tredjedel Eller halvdel omtrent parallelsidede, stribemellemrummene forholdsvis punkterede kraftigt og ret-tät. Laengde 12-15 mm. (^: Halsschild lidt smallere og lidt svagere hvaelvet, fortil lidt laengere tilsmalnet og Med lidt svagere rundede Sider. Parringsorganet se Abb. 52. Denne og den Følgende Kunst er karakteriserede ved prono-tums Form og Punktur, jfr. Mittelübertragungen
RMRD4T1G–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 456 punkteret, svagt glinsende. 1. bagfodsled ikke kortere Ende kloleddet 22. obscurélla. 1. Gruppe. (Underslaegterne Aleochara s. Str., Muls. et Rey og Heterochara Muls. et Rey). Uden Mellembrystet køl Mellem hofterne, Mel - lembrystforlaengelsens spids Enten gezüchtet ret og Stumpf eller afstudset (Aleochara) eller smal og skarpt tilspidset (Heterochara).. Abb. 355. Curtula Aleochara. x 9. A. A. brevipennis curtula og hører til Unter - slå "gien Aleochara spissicornis til Heterochara, A... Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind extracte
RMPFHFW9–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 104 Oversigt über Arterne. 1. Ben brungule Følehorn og 1. Morio. Følehorn Sorte eller brunsorte, Ben brunsorte eller Mørkebrune 2. rhenåna. 1. A. morio Fabrikationsnr. Sortieren eller mørkebrun, Følehorn og Ben brungule, de Sidste ofte Følehornene lysere Ende. Pronotum noget bredere Ende langt, Meget tät punkteret. Vingedaek-Kernes Punktstriber ret Fint punkterede, Stribemellemrum-mene Fint punkterede. Laengde 6 - 8 mm. ^: Kroppen smallere, Halsschild lidt mindre tvaerbredt. Afstanden Øjnene større, mellem Dm kun C. ^/g (Hos $-tydeligt mer
RMRD1WFG–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Abb. 36. Dasytes coeruleus De G. 9. Oversiden Bagkropsled fra (Bøving und Craighead). stadiet. 2. D. plumbeus Miill. stemmer ret nøje overens Med foranstaaende Kunst, Männer den er finere Bygning ich Sünde. Dette praeger navnlig Cerci, der Er langt finere vortede og praktisk talt glatte i deres yderste yderligere Halvdel; er16*. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder aus gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht Perfekt ähneln den extrahiert werden
RMPFHPTN–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 8 Cardo-lacinia-t:.de er Spinkle, og Kaebepal - PERNE, der 6-leddede højst Äh, äh som Regel bedre udviklede Ende de højst 4-leddede Laebe - palper. Ich Forkroppen indgaar der foruden de saedvanlige tre Brystled, Forbryst, Mellem-bryst og Bagbryst (Pro-, Meso- og yderligere Metathorax), det forreste Bagkropsled, der Ihr kaldes Epinotum*). Prothorax er kun Lille og bestaar af Pro-notum og Prosternum, Det Det baerer forreste Par Spi-rakler; Mesothorax og Meta-thorax bestaar hvert af Tergit, Epimerit, Episternit og Stev-num, Männer
RMRD1XN2–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 138 siden uden Haarbraemme langs Bagranden, Klo-leddet Hos^ (og hos Den danske Kunst ogsaa Hos?) med-kun een Klo. Für-og og Mellemskinnebenene Mellemfødderne paa Ydersiden med lange Svøm - mehaar. Hos Hannen äh Forskinnebenene noget ud-videde, den nederste Endespore meget Kort, Suge - skiverne tvaerovale, paa Unter-siden Med tät bagtil Børste - klaedning, fortil med4Tvaer - raekker af Sugeskaale, langs Yderranden med en tät Haar - braemme. Store Arter.. 1. C. laterålimarginålis De Geer (Fuessly Roéseli) (Schwein. 50). Oversiden sor
RMPFHGFB–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 148 slaegten Serviformica, Newsletter an og fremmest Fusca, rufibarbis og Picea, Männer Mann kan ogsaa traeffe Arter af andre Underslaegter w. Eks. rufa og pratensis, og ikke helt sjaeldent finder Mann blandt en Redes Hjaelpemyrer zu Eller flere Arter, hidrørende Fra forskellige Slavetogter. Er Hjaelpemyrerne beskaeftiget Med saavel indendørs som udendørs Arbejde. Meget Pseudogyner forekommer almindeligt; deres Opstaaen skyldes muligvis Myregaester Tilstedevaerelsen af Visse (Lomechusa) og medfører, naar de tager Über-haand, Koloniens Uddøen.
RMRD43DA–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 79. Abb. 37. Glutinosa Myxas. 2 x seminis Med lydelig Stilk. Indre Penisdel ubety - Deligt laengere Ende den ydre. Svagt udviklede Sidestykker Kaeben med. Slaegten omfatter Kun faa Arter, FINDES ich Europa, vest-sørvest Jugendliteratur og125; Hos os-kun 1 § 1. INI.GLUTINOSA (O. F. Müller). (Abb. 37). Meget Dyret slimet, gul - graat Eller olivengraat Med sortmarmoreret Kappe og meget brede Folehorn. Saedgemmet ganske kortstilket. Naesten tynd Skallen meget, glasklar, glat og skinnende, blaereagtigt oppustet, med. 4 hurtigt tiltagende
RMPFHF6G–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 132 dels in der Nähe von scutellum, dels indenfor de noget bag-udtrukne baghjørner. Benene Korte. Arterne Hebel ved udsvedende traesaft. Oversigt über arterne. 1. Større, 3,2 - 4,2 mm. Lysieren Vingedaekkernes tegning berører ikke sømmen 1, strigåta. Mindre, 2,5 - 3 mm. Vingedaekkernes som i de forreste zu tredjedele tegnet lyst.... 2. imperiålis. 1. C. strigåta Fabrikationsnr. (Abb. 44). Brmisort eller Brun, pro-notums yderrande, følehorn vingedaekkernes sider og og Ben rustrøde, vingedaekkerne hvert Med en uregelmaessig, Tiden i3 småpletter opløs
RMRD4TT2–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbÃ'ger über den Danske dyreverden... 52 HjÃ'rner. Vingedà ¦ kkerne normale. Benene lange og Slanke. 1. L. vesicatoria L. (Abb. 20). MetalgrÃ'n, undertiden Med gyldent Skær, FÃ'lehornene, undtagen de inderste Led, Sorte. Hovedet lidt bredere Ende Halsschild, bredest bagtil. Pronotum tilsmalnet Bagud. Vingedà ¦ kkerne Fint rynkede, hvert med3 svage Længde - ribber. Længde 12 - 21 mm. (^: FÃ'lehornene meget læn- gere Ende (Hos $ c. saa lange Som) Pronotums dobbelte Breite. Dernes Forfà würde 1. Og Forskinnebenenes Ende - spore stærkt udvidede geführt. Mel-lem-og Bagfà 'ddern
RMPFGPDK–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... XV, s. 258-265 70. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMRD1X7E–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 173 (Haliaétus albicilla) HanogHun ligner hverandre i Fjerdragten. Hoved og Hals flødefarvede Med enkelte indblandede lyst gulbrune Fjer. Med Ryggen gulbrun rødligt Skaer, Skulder - fjerene lysebrune Med flødehvide Rande og Spidser, de. Abb. 39. Voksen Havørn. (Efter Schiøler). Laengste bloße graabrune. Vingedaekfjerene som Skulder - fjerene, flere af Fjerene Hund naesten hvide. - Overhaledaek fjerene Brune, de midterste Hvide med brune Spidser. Lyst Brystet gulbrunt, med mange indblandede flødefarvede Fjer. Bugen lysebrun ligesom B
RMPFHKYA–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Ii. Underorden Blødfinnefisk (Malacopterygii)*). Über- og Mellemkaebebenene er ikke sammen - voksede (Hos Makrelgedderne er de Hund mer eller mindre sammenvoksede). Er Gaellerne kamformede. Alle Straaler ich Ryg-og Gatfinne äh bløde og led-Dede (Hos Langhalerne er der Hund Pigstraaler foran ich Ryg-og Gatfinne, medens Aalekvabben har Schwein - straaler laengere tilbage i Rygfinnen, og hos Karpe-slaegten äh Der benhaarde, pigstraalelignende Blød - straaler Foran ich Ryg-og Gatfinne). Für Bugfinnernes Faeste gibt ingen schnell Regel; Bugf
RMRD3P9M–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 37 det interessante Forhold, Hunnen laegger Sinus AEg i de Rede, Som den har dannet af Sinus 5,2Km egne og Børster. Er Pselaphognatherne de mindste Diplopoder; deres Laengde äh saedvanligvis Kun faa mm. De hidtil beskrevne 33 Arter af Pselaphognatha er alle Repraesentanter für den samme Familie, Polyxenidae, der herefter behøver ikke an karakteriseres naermere. 1. Fam. Polyxenidae. Med Underklassens Karakterer. - Af denne Familien 10 Slaegter findes Kun een repraesenteret i Danmark. 1. Polyxenus Latreille. Hovedet temmelig Stort, br
RMPFHPAC–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 95 Pandelisterne Korte. Mundskjoldet er Stort, det er ret staerkt hvael-vet Fra für til Tasche. De ret store Øjne sidder ganske lidt foran Hove - dets Midte; Oceller mangler normalt hos Arbejderen. Er11 - leddede Følehornene; 1. Er Svøbeled langstrakt, de 6 efterfølgende staerkt tvaerbrede; de 3 yderste führte er større og Danner en tydelig Kølle, der er Godt og Vel halvt saa lang som hele Svøben. Er5-tandede Kindbakkérne. Kaebepalperne er4-leddede, Laebepalperne 3-leddede.. Abb. 57. Abb. 56. Formicoxenus Nitidulus. Abb. 55. Hoved af
RMRD44KX–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMPFHFKG–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 198. Méloé-Larver, Mieten habituelt minder den Meget om en Lille Rovbillelarve. Er Hovedet svagt tvaerbredt Med tydelige Suturer og Med velafsat Overlaebe; ogsaa Epistoma kan er-kendes, Männer hvis det er afgraenset fra Frontale ved en Søm, saa er denne i hvert Fald og meget svag utydelig. Øjnene bestaar af en enkelt ret stor Ocel med veludviklet Linse paa hver Seite af Hovedet. Paa Følehornene er de navnlig inderste Korte, Og2 geführt. Led-äh forholdsvis derimod tykt, er det børstebaerende Endeled forholdsvis slankt langt og Meget
RMRD3NYJ–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... deres); midtpaa äh Höhle lassen, nedtrykt bagtil cylindrisk Tvaersnit derimod med. Paa Oversiden findes Store, mørke, velkitiniserede Rygskjolde, hvis Marmorering eller Teg-ning svarer til Muskelfaester paa Kuticulaens Inderside. Pieurer og Unterseite äh bløde og lyst, hvidligt farvede. Hund er de 2 sidste Bagkropsled almindeligvis kraftigt kitiniserede ogsaa paa Undersiden, idet der findes en sammenhaengende Kitinring rundt om hvert af Disse 2-Led (uden Sondring ich Tergit, Pleur og Sternit). Hbs-Dyti. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder
RMPFGN6W–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . 121. atomaria 122. Intermedia 123. SILVATICA. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMRD1YNF–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 108 blaat, Violett eller-eller grønt til kobber Følehornene messingfarvet, Sorte, med metallisk Rodled. Pronotum über dobbelt saa Bredt som langt, bredest ved Eller lidt foran Roden, fremefter tydeligt tilsmalnet. Siderne temmelig svagt rundede, Punkturen ret tät og fin. Sidepartiet svagt afsat ved grovere Punkter, der Kun bagtil staar ich et gan-ske svagt fordybet Indtryk. Vingedaek-Kerne tät og ret kraftigt, uregelmaes-Sigt punkterede, med enkelte iblan - dede meget fine Punkter. Laengde 4,5 - 6 mm. Almindelig paa Perikon (Hy
RMPFHDXP–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 164 Følehornene kraftige Eller temmelig kraftige, tydeligt udvidede Mod spidsen, de Ydre led Tyde - ligt tvaerbrede. 4. Frie rygled ret staerkt tvaerfuret ved roden. Mellemskinnebenenes undtagen midterbørste (Hos 9. gyllenhali) yderst fin, ikke så som skinnebensbredden lang. Hos 9. gyllenhali er Flere af-gruppekarakte rerne udpraegede, Staerkt mindre og Arten danner De overgang til 6. Gruppe.. Abb. 128. Atheta terminalis $. x 20. 5. A. terminålis Grav. (Sensu Brundin) (Abb. 128). Ken-delig ved gruppekaraktererne, størrelsen, ø
RMRD1XRF–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 85 forreste Par Gonopoder, - äh Midterbladet forsynet med Taender paa Indersiden. De bageste Gonopoder er af om-trent samme Laengde som de forreste; Bild. 57 viser iøvrigt Forskellighederne fra vorherige Kunst Ogsaa med Hensyn til Vulverne findes en Forskel fra foregaaende Kunst (Abb. 57), idet de hos C. brit. har Flere, Kraftigere og laengere Børster Ende hos C. fris., hvis Oper-Culum ydermere äh trukket ud i de skaev, uregelmaessig Spids. Denne Kunst er Ihre fra Landet kun kendt fra Køben-Havn, hvor den er taget Ich og Anlaeg Gartneri
RMPFHD1J–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 93 Hunosøgård (ich Antal på Cirsium arvense og Arctium, men ikke på Urtica, der voksede samme sted^^", "^^Z,), Vejlø, VINTERS-bølle Skov (på Petasites), Borreby, København. Oftest på tidsler, men også på Lappa og Petasites; angives endvidere in Leve på Centaurea scabiosa og Urtica. Juni/Juli. I udlandet har gjort den undertiden Skade på Roer (sammen med-Chlor-phanus viridis), Chrysantheme - kuliurer og bønner. Larven er rodgnaver. 2. Chlorophanus Germ. Bagskinnebenenes spids normal. Für-og Mellem-skinnebenenes spids
RMRD4RN0–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 48 11. A. graminicola Hendel. Pande og Kinder traeder ikke frem Foran øjnene, i Profil. 2 ors + 2 Ori. 3. antenneled er ret Stort, udadtil Bredt udvidet og skråt afskåret. - Hele dyret Sortieren, pandestribe Mat. Brystets overside, scutellum og bagkrop glinsende Sorte. Hvide hår Yingeskael hvide med. 2^/^ mm. Ich Larven gangminer på Tagrør {Phragmites communis). Forpupning ich Minen. Hidtil kun fra Københavns omegn. 12. A. igniceps Hendel (Abb. 47-48 og 57). Pande og Kinder traeder ikke frem Foran øjnene. 2 ors + 2 Ori. 3. Antenne
RMPFH04C–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... scut 9 tium Mttonotum Z^vingkottQ Coxa 1^^" Bagstigm 9 Scufet (um SCUtQll nofu>. Abb. 5. A. Brystet set Fra siden hos Calliphoridae, B. Udformningen af postscutellum hos Tachinidae. (Oldroyd). Brystet. Brystet (Thorax) Äh sammensat af3 led, svarende til de 3 benpar. Som følge af, äh forvingerne kraftigt udviklede på bagvingernes (=svingkøllernes) bekost-ning, äh 2. brystleds Øvre plade Eller tergit (mesonotum) meget Stor og praktisk optager taget hele brystets overside. Mesonotum er bloße eller mindre tydeligt opdel
RMRD1WE1–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 226 Oversigt über Arterne. 1. Vingedaekkernes 3. Stribemellemrum med 2 fein, Ofte meget utydelige, indstukne truncatéll Punkter 1. Uns. 3. Vingedaekkernes Stribemellemrum med2Store, flade Gruber 2. foveåtus. 1. M. truncatéll uns L. Sortieren, Oversiden med yderst svagt Følehornenes Metalskaer, 1. Oftest lidt lysere geführt. Benene lysere Eller mørkere Brune, med mørkere Laar. Hovedet Ca. saa Bredt som Halsschild, Dette bredest in der Nähe von Forranden, Bagud tilsmalnet staerkt. Yderst svage Punktstriber Vingedaekkerne med. Laengde 3 mm. Almindelig, Ba
RMPFHDK1–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 277 Halsschild. Bagkroppen temmelig kraftigt, fortil ret-tät, på 4. Frie rygled mindre tät, på 5. Led meget spredt punkteret. Laengde 4 - 5 mm. (J: 5. Frie rygled midt Foran bagranden Med en Lille, leer knude, 6. leds bagrand Med 4 Korte, butte taender, af hvilke. Abb. 254. Atheta brunnea< J. x 13.de 2 midterste undertiden äh utydelige Eller forsvundne. 6. bugleds bagrand jaevnt rundet (Hos $ af studset Eller endog yderst svagt indbuet i midten). Jfr. endvidere om følehornene overfor. Temmelig almindelig (J, 0, B), Hund vistn
RMRD4X2Y–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... (Sterna Dougallii) 86 4. Die terneblech Dougall (Stérna dougallii Montagu). Svensk: Dougalls tårna. Deutscher Sprache: Paradiesseeschwalbe. Engelsk: Roseate Tern. Han og Hun i Sommerdragt ligner meget Fjord- ternen, Männer skelnes ved Følgende: Vingedaekfjerene Skulderfjerene Ryggen, og er meget lysere Graa, Baghalsen hvid. Abb. 18. Die terneblech Dougall. (Efter Forbes ich Britische Vögel). med graat Anstrøg; Overgumpen ikke hvid, Männer graalig - hvid. Hele Fuglens Unterseite renhvid, paa Forhals rosenrødt Anstrøg Bryst og med. Fjordt Haandsvingfjerene som hos
RMPFHDPH–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . 68. ^ ich Iva ti CCI 69. f> c^ rva. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMRD41T2–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 12. Ludius. 13. Ischnodes. 14. Agriotes aterrimus.. 15. Melanotus rufipes.. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMPFHE37–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... . Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMRD43BP–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... I>. Dubescens o. badius. d. 5 ubfumatu 3e. 5 canicu 3/^ saginatus. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMPFHTNX–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 104 Gatfinnen. Er Skaellene forholdsvis temmelig Store og er paa tandede Øjensiden fint ich Kanten, medens de paa Blindsiden äh glatrandede. Og gatpig Forgatpigge Reißer. Foruden nedenstaaende Kunst kendes en Fra havet Atlanter - og Middelhavet. 1. (Glashvarre Zeugopterus megåstoma Donovan). (F. A. Smitt: lepidorhombus Hauch; Spannzange: Lepidorhombus whiff - jagonis; Kyle: Lepidorhombus megåstoma). Er stor munden. Underkaeben er über Halvt saa lang som Hovedet. Rygfinnen begynder omtrent midt Mellem. Abb. 52. Glashvarre. (Efter F. A.
RMRD41RW–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 15. Melanotus rufipes.. 16. Adrastus.. Bitte beachten Sie, dass diese Bilder sind von der gescannten Seite Bilder, die digital für die Lesbarkeit verbessert haben mögen - Färbung und Aussehen dieser Abbildungen können nicht perfekt dem Original ähneln. extrahiert. Dansk naturhistorisk Forening. København, G.E.C. Gad
RMPFHFKC–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 12 og ved rhytmiske Sammentraekninger ich Saedlederen Saeden pumpes ind ich Hunnens venstre Kønsaabning; derefter foregaar det samme Til den Anden Seite. Hannens Kønsaabninger sidder bagtil Paa 7. In der Nähe von Kropled Midtlinien, og de munder Ganske. Abb. 1. Jaera albifrons. 1:7. Carpushan Kropben af; 2: af samme Ischiumhan; 3: Hannens Operculum (Parringsorgan) og Hunnens 5. Unter kropled Parringen (op: operculum; od: eileiter. AEgleder; ov: ovarie, AEggestok; Rs: Receptaculum seminis. Saedgemme); 4: Hannens Operculum; 5: Bagenden af Einzelnen ich
RMRD0YEM–. Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger über den Danske dyreverden... 117 Af denne Kunst er hidtil Kun ét Ekspl. TAGET ich Danske Reviere, nemlig N.V. f. Hirtshals, 420 - 660 m. Der kan. Abb. 46. Ophiactis abyssicola (M. Sars). 1. Oversiden, 2. Mundsiden. Vi. dog ikke vaere nicht ganz sicher, om, im den vil findes udbredt paa passende Lokaliteter (vistnok Witte paa Koralbund) ich Skagerak. Arten er iøvigt Azorerne Vestfinmarken udbredt fra til og S. Afrika; forekommer ogsaa ved Grønland. Ich Dybde Udbredel-sen er kann. 150 - 1800 m. 2. Ophiactis Bålli (Thompson) (Abb. 47). Skiven beklaedt Med fein Primaerpladerne Skael;