Opdagelsernes bog: en fremstilling af Opdagelsesreiserne fra de aeldste tider indtil vor dage. ang, thi Brunetto Latini, og hvem dennavnkundige Matematiker Naturforsker r o g e r B a g o n (f 1214, d. 1294) Unter et Besøg i Oxford forklarede Magnetnaalens Ejen - klagede dommelighed, bloße Ende et halvt Aarhundrede senereover, bei denne Opdagelse, der var saa overordenlig nyttig foralle Søfarende, maatte blive en Hemmelighed indtil andre Tider." Thi, "siger Brunetto Latini, "ingen Skibsfører vover an anvendeden. af Frygt für at blive betragtet som en Troldmand; Matro-serne Vilde heller ikke vove sig

• Bildanbieter: The Reading Room / Alamy Stock Foto
• Bild-ID: 2AN86E8
• Dateigröße: 7,2 MB (324,4 KB Komprimierter Download)
• Freigaben (Releases): Model - nein | Eigentum - nein
• Format: 1474 x 1696 px | 25 x 28,7 cm | 9,8 x 11,3 inches | 150dpi

Weitere Informationen

Dieses Bild ist ein gemeinfreies Bild. Dies bedeutet, dass entweder das Urheberrecht dafür abgelaufen ist oder der Inhaber des Bildes auf sein Urheberrecht verzichtet hat. Alamy berechnet Ihnen eine Gebühr für den Zugriff auf die hochauflösende Kopie des Bildes.

Dieses Bild kann kleinere Mängel aufweisen, da es sich um ein historisches Bild oder ein Reportagebild handel

Opdagelsernes bog : en fremstilling af Opdagelsesreiserne fra de aeldste tider indtil vor dage . ang, thi Brunetto Latini, hvem dennavnkundige Matematiker og Naturforsker R o g e r B a g o n (f 1214, d. 1294) under et Besøg i Oxford forklarede Magnetnaalens Ejen-dommelighed, klagede mere end et halvt Aarhundrede senereover, at denne Opdagelse, der var saa overordenlig nyttig foralle Søfarende, maatte blive en Hemmelighed indtil andre Tider.»Thi, « siger Brunetto Latini, »ingen Skibsfører vover at anvendeden. af Frygt for at blive betragtet som en Troldmand; Matro-serne vilde heller ikke vove sig ud paa Havet under hans Ledelse, dersom han tog et Instrument med sig, der i saa høj Grad synesat være forfærdiget under Indflydelse af en ond Aand.« Marco Kompassets Opfindelse. 23 Polo, der Aar 1260 opholdt sig i Kina, omtaler ikke Magnet-naalens Benyttelse til Kompas; men Kinas Historie fortæller omen KongChing, der levede 1070 Aar før Kristus, at han havdeforæret Afsendingen fra Cochinchina en kunstig Maskine, dergik af sig selv, førte den Rejsende sikkert over Land og Hav, . Regiamontans Astrolab. og hed CJiinan, hvilket Ord den Dag idag hos Kineserne betyderKompas. Men ikke blot det østlige, ogsaa det vestlige Asienssom det nordlige Afrikas Beboere kendte længe før EvropæerneMagnetnaalens Retning mod Nord. Den Mand, der i Vestlandene bragte Magnetnaalen i Brug 24 Land- Ol, Sorejser i Middelalderen. tilsos, synes at liave været Flavio Gioja fra Amalfi; hannævnes derfor sædvanligvis som Opfinder af dette vigtige Red-skab. Omtrent Aar 1300 anbragte han den paa sin ene Sj^idshvilende Magnctnaal, tilligemed den i otte Streger afdelte Vind-rose, i et Hylster, og leverede saaledes de Søfarende et praktiskbrugbart Instrument. Det sædvanlige Skibskompas er indesluttet i en firkantetTrækasse, der foroven er forsynet med Glaslaag. Det bestaaraf en magnetisk Naal, der i sit Midtpunkt hviler paa en yderstfin Tap over en cirkelformig Papirskive, som er inddelt i

Stockbilder mithilfe von Tags suchen

• booksubjectvoyagesandtravels